Om hjemmesiden
Fri adgang og en snæver profil er udgangspunktet for BaddieHub, der præsenterer sig som en samling gratis XXX-videoer. Forsiden lover pornovideoer og sexfilm uden betaling, og beskrivelsen holder sig til det samme: et sted, hvor voksne kan se videoer, uden at betalingen kommer først. Samtidig er samlingen ikke bred og tilfældig: etiketten porno med sorte modeller rammer nemlig den niche, stedet selv har valgt, og den er den hurtigste vej til at forstå, hvad man kommer efter her. Der er ingen omsvøb i den præsentation, og det klæder et sted med en så tydelig genre.
Videoerne er sagens kerne. De ligger samlet i kategorier, og den fælles ramme er den type medvirkende, etiketten peger på. Et katalog, der holder sig til én genre, gør en anden slags arbejde end et bredt videobibliotek: man skal ikke oversætte sine præferencer til en håndfuld forskellige søgeord for at finde frem til det, man kom efter, og sandsynligheden for at lande i noget helt andet falder, når hele samlingen trækker i samme retning. For den besøgende med en fast smag er det en lettelse; for den, der vil se lidt af hvert, er det en begrænsning.
Gratis er ikke et tilfælde i præsentationen; det står i titlen, i beskrivelsen og i måden, materialet bliver omtalt på. For den besøgende betyder det, at vejen ind til videoerne ikke starter med en betaling, men med et emne. Det er den pointe, der giver hele samlingen mening: det er ikke adgangen, man skal forholde sig til, men hvilket indhold man er kommet for at se, og her er svaret givet på forhånd.
Ved siden af videokataloget annoncerer forsiden livestreams med nøgne kvinder, hvor kameraerne ruller live, og seerne kan se med. Der er også et AI-chat-tilbud, annonceret sammen med candy.ai, hvor man kan tale med en digital baddie i stedet for at se en optagelse. De to ting står ved siden af videoerne og viser, at stedet ikke er et lukket arkiv: både det optagede og det, der foregår lige nu, har en plads. Om man bruger det ene, det andet eller kun videoerne, bestemmer man selv. Forskellen er, at videoerne kan ses, når man vil, mens de direkte streams kun findes i det øjeblik, de sendes.
Adgangen er forbeholdt voksne, og det står ikke bare med småt i bunden. Vilkårene kræver, at brugeren bekræfter at være mindst 18 år — eller myndig i det land, man besøger siden fra — og at man er i stand til at indgå den aftale, betingelserne beskriver. Er man under grænsen, må man ikke indsende personoplysninger. Sammen med henvisningerne til DMCA, 2257 og en privatlivspolitik tegner det et sted, der læner sig op ad det regelværk, som voksenindhold med amerikansk adresse typisk hviler på.
Det er den kombination, der giver stedet sin karakter: fri adgang, én snæver genre og en aldersgrænse, som vilkårene stiller krav om. Der er ingen mellemled mellem den besøgende og materialet, og videoerne bliver ikke pakket ind i noget andet. Nogle vil sætte pris på, at profilen er så entydig, at man ikke skal forholde sig til ti forskellige ting på én gang. Andre vil finde den for snæver, og det er en lige så rimelig læsning af, hvad siden er.
Er man i tvivl om, hvor man skal kigge først, ligger svaret i den kategori, stedets etiket udpeger. Dér findes materialet, som hele samlingen er bygget op omkring, og det er også dér, et første besøg hurtigst mærker, om stilen passer. Det er samtidig der, forskellen mellem et bredt videobibliotek og en samling med én linje står tydeligst. Resten af udvalget følger samme spor, så har man set den ene, har man set, hvad stedet er for noget.
