Om hjemmesiden
Pawchive kalder sig selv et offentligt arkiv bygget på Kemono, og den korte selvbeskrivelse er også den mest rammende. Her lægger bidragsydere materiale op, så det kan findes igen og holdes i orden. Der står ingen udgiver eller produktionsvirksomhed bag, men en fælles samling af det, andre allerede har offentliggjort, gjort søgbart og stillet til rådighed for folk med samme interesse.
De kilder, arkivet nævner, er Patreon, Pixiv, Fanbox og Discord. Fire steder med hver sin logik: Patreon og Fanbox er abonnementsplatforme, hvor kunstnere typisk deler arbejde med deres støtter, Pixiv er et japansk kunstfællesskab fyldt med tegninger og illustrationer, og Discord er en samtaletjeneste, hvor billeder og filer vandrer rundt i lukkede grupper. Netop spredningen giver idéen mening. Materiale, der ellers ligger på fire platforme, bliver samlet og gjort søgbart på ét sted, så man ikke behøver kende den rigtige kilde på forhånd. Her i kataloget er Pawchive placeret under Hentai-pornosider, og den etiket passer til det, kilderne peger på: tegnet og illustreret voksenindhold frem for optagede scener.
Indholdet samler sig om to størrelser: skaberen og det enkelte opslag. Går interessen efter en bestemt kunstner, står dennes materiale samlet; gælder jagten et enkelt motiv, er opslaget indgangen. Omkring det findes de værktøjer, arkivet selv fremhæver: søgning, tagoversigt, de seneste og de populære opslag, en tilfældig visning og opslag via hashværdi. Hashfunktionen er den mest specielle, for en hashværdi fungerer som filens fingeraftryk. Den bliver nyttig, når et billede har fået nyt navn, er blevet delt videre eller dukker op i en anden sammenhæng, og man alligevel vil vide, om der er tale om det samme materiale.
Bag arkivet står dem, der bidrager. Stedet skriver selv, at bidragsydere uploader indhold og deler det for at gøre det lettere at søge i og organisere, og det er en vigtig nøgle til, hvordan samlingen skal læses. Bredden følger nemlig de skabere, nogen har valgt at lægge ind, og ikke en redaktion med en fast kurateret linje. For dem, der selv vil lægge materiale ind, findes der en importfunktion, og der er knyttet en Telegram-gruppe til fællesskabet omkring stedet. For nogle er den del selve pointen — at kunne følge med, når noget nyt bliver gjort tilgængeligt.
Adgangen er delt. Dele af materialet står åbent, mens stedets FAQ oplyser, at noget indhold kun er tilgængeligt for registrerede brugere, og at man i så fald skal have en konto. Det er værd at kende på forhånd, hvis man vil have hele arkivet med og ikke kun de frit tilgængelige dele. Blandt de funktioner, stedet nævner, er også favoritter og direkte beskeder, men det er også så langt, beskrivelsen rækker. Nogen pris, abonnement eller betalingstrappe fremgår ikke af de sider, der har kunnet læses, så det økonomiske billede står åbent.
Sammenlignet med en almindelig pornoside er tyngdepunktet et andet. Varen er ikke produktioner med faste scener, men en bredde, der vokser i takt med, at folk lægger nyt ind: illustrationer, tegninger og andet voksenmateriale fra kunstnere, der arbejder på platforme, hvor adgang normalt er noget, man betaler for. Det gør arkivet interessant for den, der følger en bestemt tegner eller en bestemt stil frem for en bestemt serie, og som gerne vil kunne søge på tværs af kilder i stedet for at holde styr på fire forskellige profiler.
Skaberne er den mest håndgribelige indgang til arkivet, fordi de samler materialet i den form, det oprindeligt blev delt i. Kender man allerede en tegner fra Pixiv eller Fanbox, giver det et hurtigt billede af, hvor tæt arkivet følger den pågældende. Sidder man i stedet med en enkelt fil og vil vide, hvor den kommer fra, er hashopslaget den mest direkte vej til svaret.
